Menneskene bag Is fra Skarø
I år 2004 etablerede jeg mig på Skarø for sammen med min mand...
Om Is fra Skarø
Is fra Skarø er en serie økologisk is baseret på danske kvalitetsråvarer uden tilsætningsstoffer af nogen art. Som navnet siger, bliver isen til på Skarø – en lille ø i det Sydfynske øhav.
Vi tilbyder økologiske is til det danske og internationale marked inden for tre kategorier:
Gourmetis, softice og specialdesignet is til sundhedssektoren.
Is fra Skarø adskiller sig fra andre is, idet den er baseret på birkesaft. Birkesaften giver isen en god konsistens og samtidig virker den som en smagsfremmer, der gør at vi kan tilsætte isen 15% mindre sukker. Og så indeholder den en del vitaminer og mineraler, hvilket vi bestemt heller ikke er kede af.
Økologi er for os en selvfølge. Råvarer dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler, er godt for naturen og alle os der spiser isen.
Flere af varianterne kan spises af laktoseallergikere og samtlige is er fri for gluten.
Vi pisker ikke luft i ismassen ved indfrysning. På den måde opnår vi en mere koncentreret smag og et ærligt produkt. Derved kan vi også undgår at tilsætte emulgator og stabilisator. – what you see is what you get!
Is fra Skarøs gourmet-is er en bred vifte af både sorbetis og flødeis, de er essensen af ny nordisk mad. Sorbetis fås i et væld af smagsvarianter, alle baseret på dansk, solmoden, økologisk bær og frugt. Vores sorbeter har et højt frugtindhold på mellem 50 og 60% bær. Is fra Skarøs flødeis er fyldig og cremet, men ligger pga. indholdet af birkesaft, lidt lettere i maven end andre flødeis. Isen er rørt med uhomogeniseret mælk og fløde, birkesaft og rørsukker. Råvarerne er de bedste, der kan opdrives på markedet.
Is fra Skarø’s specialdesignede is til sundhedssektoren indeholder 8 % frisk valle protein og 25 % fedt. Med serien af specialdesignede is vil vi gerne bidrage til patienternes restituering, velbefindende og appetit på livet. Den friske valle giver en frisk smag og tilfører isen en lethed, som ellers er svær at opnå i is med 6 - 8 % protein- og 18 – 25 % fedt.
Is fra Skarø tilbyder 6 smagsvarianter af økologisk softice mix, helt uden tilsætningsstoffer, med 8% protein og 2 % fedt. Vanille, Chokolade, Mocca, Kanel og Hyldeblomst, Lakrids.
Klik rundt på sitet www.isfraskaroe.dk og læs mere om alle vores delikate is vi sender ud I verden fra vores lille produktion på Skarø.