Gourmetgris fra bonde til kunde


Alle vores dyr transporteres kun kortvarigt, når de skal til
slagtning, idet vi benytter os af et lokalt slagtehus, som er godkendt til økologisk slagtning. Dyrene udsættes derfor for mindst mulig stress. Godt for dyrene og godt for kvaliteten af kødet.
Da vi endnu ikke har fået lavet en gårdbutik, sælger vi udelukkende hele grise. Grisene, som vejer max. 30 kg. slagtet, parteres efter nogle særlige udskæringer, som er gennemprøvet af den dygtige kok Claus Udengaard samt Aidt Slagtehus.

1 økologisk gourmetgris af racen Sortbroget Dansk Landsvin, finparteret:
kr. 75,00 pr. kg.

Der er forskellige måder, at beregne kilopriser på. Vi bruger den "gamle" form. Dvs. at det, man betaler for som kunde, er den slagtevægt, som grisen har umiddelbart efter slagtning. Uden indvolde men med alle knogler og hoved.
Her bestemmer man selv, om ben helt uden kød, hoved, overflødigt fedt mm. skal med hjem i kassen, eller slagteren skal kassere det. Sidstnævnte ændrer dog ikke på den oprindelige kilopris.